Sommerstemning hos Smukke Unger.

Vinduesdekoration / Visual merchandising i børnetøjsforretning i Herning - Smukke Unger - Sommervinduer

Så er det første vinduesdisplay fra CeeDesigns hånd sat op hos Smukke Unger på Torvet i Herning. Smukke Unger er en børnetøjsforretning der sælger tøj til børn i alderen 0-12 år, samt interiør til børneværelset.

Må dog indrømme at jeg, på trods af min ikke så barnlige alder, selv har købt et opbevaringssæt til mit kontor. For hvorfor ikke? Synes det var så sødt og opbevaring kan man vel altid bruge,ik?

Vinduesdekoration / Visual merchandising i børnetøjsforretning i Herning - Smukke Unger - Sommervinduer

 Og ja, mine to skønne drenge blev der da også lige købt et par t-shirts til.

Nå, men for at komme tilbage til vinduesdiplay’et, er temaet sommer, grundet Smukke Ungers sommerudsalg og årstiden selvfølgelig. Og når vi ikke kan få rigtig sommerstemning udenfor, må vi jo skabe den indenfor. Og sommerligt, ja det er det i Smukke Ungers vinduer nu.

Vinduerne er skabt, ikke bare i sommerens, men også børnenes tegn. Det er her at badeboldene samt farverne kommer ind i billedet. Badeboldene siger jo lidt sig selv ift. børn og sommer. Stærke farver er ofte en del af den danske sommer i forhold til trends, men også i forhold til naturen. Derudover bliver børn som oftest facineret og tiltrukket af farver, men det gælder faktisk ikke kun børn. Selv vi voksne tiltrækkes af det blikfang som farver kan skabe. og hvis der er noget som dette vindue gerne skulle skabe, så er det blikfang, sommerstemning og glæde.

Resten af vinduet er holdt enkelt, for netop at give plads til de farverige badebolde og undgå at de ‘drukner’ i andre indtryk.

Ud over badebolde, har vi ved hjælp af dekorationer fået sand med i displayet. Sand – med et tilhørsforhold til sommer sol og strand. Dette er gjort ved hjælp af store glasvaser, der er enkelt dekoreret med blomster, planter og det føromtalte sand.

Yderligere har vi brugt opsætning af finde gamle genbrugsstole, som matcher resten af display’ets elementer farvemæssigt. For hvad gør vi om sommeren? Vi tager møblerne med udenfor. Det kan være have møbler eller det kan være f.eks. stole som disse, der kommer med en tur ud i haven. I vinduesdisplayet er stolene oplagte til at udstille produkter på. Vi har valgt at sætte sko derpå, men man kunne også sagtens have taget tøj eller interiør. Dette gør at mulighederne for produktdisplay er mange.

Ejerne fra Smukke Unger kaldte vinduerne ‘rigtigt flotte’ samt ‘et friskt pust’ til butikken. Det er jo lige den reaktion man håber på.

Vinduesdekoration / Visual merchandising i børnetøjsforretning i Herning - Smukke Unger - SommervinduerVinduesdekoration / Visual merchandising i børnetøjsforretning i Herning - Smukke Unger - SommervinduerVinduesdekoration / Visual merchandising i børnetøjsforretning i Herning - Smukke Unger - SommervinduerVinduesdekoration / Visual merchandising i børnetøjsforretning i Herning - Smukke Unger - Sommervinduer